Hans Henrik Voetmann

Hans Henrik Voetmann, f. 1950, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1973. Vs karriere har været meget vidtspændende, fra groteske typer som viceværten i Line Knutzons Det er så det nye Bådteatret 1993 til klassiske karakterer som den let livsmærkede, resignerede Dr. Dorn i Tjekhovs Mågen Folketeatret 2004. Tyngdepunktet ligger i roller som mænd, der udadtil er alfaderlige autoriteter, men viser en farlig glathed som statsminister i Peter Hilhorsts Hetz Taastrup Teater 2004, som Polonius i Shakespeares Hamlet Kronborg 2004 eller en hjertelig blødhed som i Shakespeares Stor ståhej for ingenting Grønnegårds Teatret 2003. Se også Jean Cocteau.

Roller i: Dengse og mørket Mungo Park 1998; Billedmagerne Betty Nansen Teatret 1999; Absolut Holberg Grønnegårds Teatret 2000; Maskerade Folketeatret 2001; Topdogs Bådteatret 2002; Desire … Bådteatret 2004, Løgn og latin Privat Teatret 2006.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig