Hamartia, oldgr. ‘fejlgreb’, Aristoteles’ begreb i Poetikken for det fejlgreb fra heltens side, som fremkalder den tragiske katastrofe. Tragedien skal if. Aristoteles vække frygt og medlidenhed, og for at opnå denne virkning bør katastrofen ikke være forårsaget af en tilfældig ulykke, men af helten selv som samtidig ikke må være en moralsk set dårlig person. Handlingsforløbet skal vække ‘medlidenhed for den ufortjente ulykke, frygt i forhold til den, der ligner os selv’ (1453, a, 4-5). H er derfor begrebet for det gode menneskes uvidenhed, fejlvurdering eller ubevidste fejlgreb.

Bibliografi: Fritz, K v Tragische Schuld und poetische Gerechtigkeit in der griechische Tragödie 1955.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig