Håbets pris, Håbets Pris blev indstiftet på initiativ af teaterleder Lars Olsen og dramaturg Birthe Rosenfeldt ved dannelsen af Institut for Folkeligt Teater på Åsen i 1987. Håbets Pris uddeles nu hvert andet år på pinsedag til en person eller et teater, som har ’arbejdet for det menneskelige håb’ og gives med ønsket om at fremme levendegørelsen af den folkelige kunst og udviklingen af folkelighedsbegrebet fra at være noget fladt, lukkende og tilbageskuende til at være fandenivoldsk, avantgardistisk og åbnende til nye horisonter. Klaus Tams fra Maskehuset Chatwin fremstiller prisen.

Prismodtagere
2007 Poul Fly Plejdrup
2006 ikke uddelt
2005 Dell’arte
2004 Finn Hesselager
2003 Bådteatret
2002 Helle Ryslinge
2001 Klaus Hoffmeyer
2000 Åsa Simma
1999 Randi Patterson
1998 Chris Torch & Intercult i Stockholm
1997 Grenland Friteater, Porsgrun, Norge
1996 Hans Rønne Teatret
1995 Hans Hellberg, Narren, Stockholm, Sverige
1994 Arne Aabenhus og Asger Hulgaard, Dansk Amatør Teater Samvirke
1993 ikke uddelt
1992 Iben Nagel Rasmussen, Odin Teatret
1991 Tage Hind. Institut for dramaturgi, Århus Universitet
1990 Aleksander Jochwed. Teaterværkstedet Den Blå Hest, Århus
1989 Trevor Davis og Festival of Fools

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig