Gyrd Løfqvist

Gyrd Løfqvist, 1921-2012, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1944. L spillede i sin lange karriere et stort antal roller, bl.a. på Det Ny Teater 1943-45 og Aarhus Teater fra 1951. Her var han med i den unge gruppe, der fra 1959 koncentrerede sig om tidens ny repertoire. Var medstifter af Svalegangen 1963 og fulgte Preben Harris til Gladsaxe Teater 1967-71 og til Folketeatret 1971-85 og udviklede som skuespiller en drillende, ironisk og farlig spillestil. Talentets spændvidde rakte fra Truffaldino i Carlo Goldonis En tjener og to herrer 1955 og titelrollen i Fr. Schillers Don Carlos 1956 til de sære gamlinge, der blev en slags speciale i de senere år, som titelrollen i Harold Pinters Viceværten Teatret ved Sorte Hest 1997 og den gamle i Peter Asmussens Værelse med sol Rialto Teatret 1997. Senere fulgt af en række roller bl.a. som en klog og elskelig Freud i Eric-Emmanuel Schmitts Gæsten på TSorte-Hest 2004. Gift med skuespilleren Jane Jeppesen. Se også Debatteater.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets mandlige hovedrolle).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig