Grupo de Teatro Malayerba, ecuadoriansk teatergruppe i Quito, grundlagt 1979 af bl.a. Arístides Vargas. Vargas er hovedleverandør af tekster, som opføres i et rigt billedsprog, fx Francisco de Cariamanga 1991, Jardín de Pulpos 1994 og Pluma 1997, men flere forestillinger udvikles af instruktører og skuespillere i en laboratorieproces, ‘creación colectiva’, som Robinsón Crusoe 1981 og La Fanesca 1984. M har turneret over hele verden.