Gherardi, familie af commedia dell’arte-skuespillere. Giovanni G (Flautino), d. 1683, berømt for sine imitationer af blæseinstrumenter, agerede en Brighella-type på Théâtre Italien i Paris. Hans søn Evaristo G, 1663-1700, blev denne scenes Harlekin og huskes især for udgivelsen af truppens repertoire, Le Théâtre Italien, i flere udgaver 1694-1700, hvori franske gennemskrevne dialoger veksler med skitserede passager. Holberg hentede stor inspiration heri. Yderligere to generationer fortsatte professionen.

Bibliografi: Scott, V The Commedia dell’arte in Paris 1990 & ‘Harlequin, Holberg and the (in)visible masks’ i Theatre Research International 23, 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig