Georg Rydeberg, 1907-83, svensk skuespiller, uddannet på Dramaten. Efter en karriere som svensk films førsteelsker i 1930'erne og 1940'erne en af svensk teaters stærkt profilerede personligheder. 1957 vendte han tilbage til Dramaten, hvor hans særlige evne til at skildre voldsomme lidenskaber i lynglimt gennem tynde sprækker i en ellers ubevægelig maske kom stærkt til udtryk, bl.a. som Shylock i Shakespeares Köpmannen i Venedig 1962, Gustav IV Adolf i Lars Forssells Galenpannan 1964 og ritmesteren i Strindbergs Fadren 1968.

Bibliografi: Rydeberg, G Ridån går alltid ner 1970.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig