Geir Sveaass

Geir Sveaass, f. 1951, norsk-dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1979. S underviste på Statens Teaterskole fra 1993 og var leder af instruktøruddannelsen 1997-2001. Han har instrueret i Norge, bl.a. en række Holbergkomedier, og i Danmark, bl.a. den ny dramatik på mindre scener som Svalegangen: Athol Fugards Vejen til Mekka 1987, Václav Havels Audiens og Pavel Kohouts Attest og Safari 1989 og spændende ajourføringer af Noël Cowards Privatliv og Design for living Mungo Park hhv. 1995 og 1998. Han blev 2001 chef for Aalborg Teater, hvor han med held har gennemført et varieret og kunstnerisk kvalitativt repertoire bl.a. med sin egen opsætning af Holbergs Jean de France som åbningsforestilling 2001 og Molières De lærde damer 2004.

Teaterpriser: Teaterkatten, Teaterpokalen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig