Gabrielle Réjane

Gabrielle Réjane, f. Réju, 1857-1920, fransk skuespiller, én af periodens mest feterede stjerner. Hun brillerede især i Henri Meilhac, Ludovic Halévy og Victorien Sardous behændigt konstruerede dramaer, hvis skabelonagtige figurer hun fyldte med sin egen personlighed. Blandt hendes glansroller var Sardous Madame Sans-Gêne, som hun spillede ved førsteopførelsen 1893. R turnerede i Europa og USA og ledede 1905-18 sit eget teater i Paris, Théâtre Réjane. Hun var den første Nora på den franske scene, da Ibsens Et Dukkehjem blev opført på Théâtre du Vaudeville 1894 i Herman Bangs instruktion.

Bibliografi: Bang, H Masker og Mennesker 1910; Baudot, F Réjane. La Reine du Boulevard 2001.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig