Gabriel Axel, Mørch, 1918-2014, dansk-fransk teater- og filminstruktør, uddannet skuespiller Det Kongelige Teater 1945, derefter virksom i Paris bl.a. på Théâtre de l’Athénée-Louis Jouvet. Instruerede 1949 på fransk Holbergs Didier le Terrible (Diderich Menschen-Skræk), der s.å. gæstespillede på Det Kongelige Teater, Odense Teater, Aarhus Teater samt i Stockholm og Oslo. Instruerede bl.a. på Det Ny Teater Marcel Aymés Retten på vrangen og Corneilles Sejrherren begge 1953. Omfattende film- og tv-karriere i Frankrig og Danmark med bl.a. den Oscar-belønnede Babettes Gæstebud 1987.

Teaterpriser: Statens Kunstfonds Livsvarige kunstnerydelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig