Eva Rydberg, f. 1943, svensk skuespiller, sanger, danser og artist. Debuterede som 8-årig på Barnteatern i Folkets Park i Malmö. R har siden optrådt i mange sammenhænge, fortrinsvis komedier, farcer og musicals på morskabsteatre i Malmö og Stockholm. Hun medvirkede i Helsingør-revyen 1960 og på Odense Teater i Stieg Trenter, Gösta Rybrant og Hans Schreibers Den røde gondol 1963, Stephen Sondheim og Leonard Bernsteins West Side Story 1964-66 og titelrollen i Jule Styne og Bob Merrills Funny Girl 1969, samt i Martin Charnin og Charles Strouse Annie på Amager Scenen 1996. R har et ualmindelig elastisk gummiansigt og en eksplosiv kropslig energi. Siden 1994 har R drevet friluftteatret Frederiksdalteatern i Helsingborg og været dets hovedkraft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.