Erland Josephson

Erland Josephson, 1923-2012, svensk skuespiller, instruktør, forfatter og dramatiker. Chef for Dramaten 1966-75. Spillede på Helsingborgs Stadsteater 1945-49, Göteborgs Stadsteater 1949-56 og Dramaten siden 1956. J var en af Ingmar Bergmans yndlingsskuespillere og spillede i en lang række af hans produktioner både på radio, tv, teater og film. I Danmark mest kendt for Scener ur ett äktenskap 1973 og Fanny och Alexander 1982. J medvirkede i mange Shakespearestykker, samt i både nationale og internationale film, bl.a. spillede han over for Ghita Nørby i Liv Ullmans film Sofie 1992.

Roller i: Mordet på Marat 1965; Ett dockhem 1989; Körsbärsträdgården 1997; Maria Stuart 2000.

Dramatiske værker: En natt i den svenska sommaren 2002 (En nat i den svenske sommer Husets Teater 2005); Et stykke teater DRradio 2005.

Bibliografi: Josephson, E Rollen 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig