Erik Nordgreen

Erik Nordgreen, 1921-86, dansk scenograf, uddannet reklametegner fra Kunsthåndværkerskolen. N var en overgangsskikkelse mellem tidligere tiders teatermaler og nutidens scenograf. Hans ambition var, at scenografien ikke blot skulle være en malet baggrund for spillet, men danne et fysisk og psykisk rum om forestillingerne. N arbejdede i nogle år som assistent for bl.a. Svend Johansen. Han debuterede i 1942 på Nørrebro Teater med dekorationer til John Prices iscenesættelse af Johann Strauss d.Y.s Zigeunerbaronen. Price blev hans partner i en lang række forestillinger, bl.a. Franz Lehárs Den glade enke Det Ny Teater 1944, hvor N realiserede sine abstrakte bestræbelser ved at lade jugendstilens voldsomme ornamentik være ramme om operetten. Hans udtryk var ofte kraftige og malet i gråtoner. N blev også vennen Kjeld Abells scenograf til besættelsesstykket Silkeborg Det Ny Teater 1946 og de mere abstrakte, tanketunge Den blå Pekingeser og Skriget Det Kongelige Teater 1954 og 1961. Konceptet bag hans sceniske skulpturer til Det Kongelige Teaters Shakespeareforestillinger Kong Richard III 1951 og Julius Cæsar 1964 var så langt forud for sin tid, at både kritik og publikum helt afviste det.

N blev i Det Ny Teaters glansperiode konfronteret med den ny amerikanske dramatiks realisme i stykker som Arthur Millers Heksejagt 1954, Tennessee Williams’ Kat på et varmt bliktag 1956 og William Faulkners Messe for en skøge 1958. Her fandt N den balance mellem en teksts realisme og en forestillings psykiske rum, som herhjemme ændrede forståelsen af scenografiens rolle. Senere i 1970'erne førte han denne linje videre i arbejder til Morten Grunwalds nyeste amerikanske repertoire på Bristol Music Centers lille scene. Bror til Olaf N og gift med Charlotte Clason. Se også Friedrich Dürrenmatt; Rammehandling.

Bibliografi: Gregaard, P & Johansen, B & Nørlyng, O Erik Nordgreen – Teaterdekorationer og kostumer 1940-1980 Kunstindustrimuseets katalog 1989.