Eric Bentley, Eric Russell Bentley, f. 1916, engelsk instruktør, dramatiker, kritiker, oversætter, kabaretsanger og universitetsprof. med størstedelen af sin karriere i USA. B har introduceret mange europæiske dramatikere i USA og haft stor betydning for kendskabet til Brecht i den engelsksprogede verden. Bs tænkning om teater er praktisk, æstetisk og filosofisk og båret af engagement og entusiasme. Hans definition af den teatrale situation er meget anvendt: A spiller B, mens C ser på.

Bibliografi: Bentley, E The Playwright as Thinker 1946 & The Life of the Drama 1964 (da. Det levende drama 1968) & The Theory of the Modern Stage 1968; Interview i The Drama Review 46, 1 (T173) forår 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig