Emily Mann, f. 1952, amerikansk instruktør, dramatiker og siden 1990 leder af The McCarter Theatre, Princeton, New Jersey. Ms dramatik er som Anna Deavere Smiths præget af en dyb politisk bevidsthed og er en udvikling af doku-drama genren, fx Still Life 1980 om et voldeligt amerikansk samfund efter Vietnamkrigen, Execution of Justice 1982 om retsvæsenet, og Greensboro: A Requiem 1996 om mordet på fem kommunister i 1979. M har desuden markeret sig som instruktør af egne og andres værker, bl.a. af Nilo Cruz’ Anna in the Tropics 2002, og har som teaterleder fokuseret på udviklingen af ny dramatik.

Dramatiske værker: Betsey Brown 1985; Testimonies: Four Plays 1997.

Bibliografi: Bigsby,CWE Contemporary American Playwrights 1999.

Eksternt link:

www.mccarter.org

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig