Ellen Hillingsø

Ellen Hillingsø, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1994 og ansat til 1997, hvor hun i 1996 bl.a. spillede Olivia i Shakespeares Helligtrekongersaften, som hun gentog s.å. på Det Kongelige Teater. Også i 1996 blev hun landskendt som den fandenivoldske Charlot i Ole Bornedals tv-serie Charlot og Charlotte DR. Hun udstråler styrke og livsappetit fx som tjenestepigen i Ida Maria Rydéns Holberg-bearbejdelse Absolut Holberg Grønnegårds Teatret 2000, ironi og myndighed som fruen i Kjeld Abells Miss Plinckby’s kabale Folketeatret 2001 og sødme og humor i Werdelins Boblerne i bækken Aveny Teatret 2002.

Roller i: Sommergæster Betty Nansen Teatret 2004; Stolthed er kolossal Plan-B 2005; Martha’s tema Aveny Teatret 2005; Mobil Plan-B 2006.

Teaterpriser: Lauritzen-Prisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig