Einar Schleef

Einar Schleef, 1944-2001, tysk instruktør, dramatiker, scenograf og forfatter. Debuterede som instruktør i samarbejde med B.K. Tragelehn på Berliner Ensemble med opsætninger af Erwin Strittmachers Katzgraben 1972, Frank Wedekinds Frühlings Erwachen 1974 og Strindbergs Fräulein Julie 1975. Forlod i 1976 DDR og var fra 1985-90 fast tilknyttet Frankfurter Schauspiel. I sine berygtede kor- og masseoptrin, af kritikken ofte stemplet som fascistiske, sprænger S det traditionelle teaters konventioner for at gribe tilbage til det europæiske teaters kultiske udspring. Som i antikprojektet Mütter 1986 (udviklet af Schleef på baggrund af tragedier af Euripides og Aischylos) rykkes krop, stemme og rytme, matriarkalske massemarcher, militante koreografier samt taleog skrigekor i centrum på bekostning af såvel sprogets semantiske niveau som det traditionelle teaters karakterbegreb.

Iscenesættelse: Ur-Götz 1989; Wessis in Weimar 1993; Ein Sportsstück 1998; Der Golem in Bayreuth 1999.

Bibliografi: Behrens, W ‘Einar Schleef – Werk und Person’ i Theater der Zeit 2003; de Carvalho, M D P Szene vor dem Palast – die Theatralisierung des Chors im Theater Einar Schleefs 1999; Oehlschlägel, H Droge Faust Parsifal. Einar Schleef und seine Theaterideen 1997; ‘Einar Schleef – Arbeitsbuch’ i Theater der Zeit 2002.