Eduardo De Filippo, 1900-84, italiensk dramatiker, skuespiller og instruktør med rod i folkelig napolitansk tradition. Som (uægte) søn af komikeren Eduardo Scarpetta blev EDF lært op i en teaterform med rødder i commedia dell’arte. Mødet med Luigi Pirandellos dramatik blev afgørende for ham som dramatiker, bl.a. med Filumena Marturano 1946 (Filumena Det Kongelige Teater 1979, Ægteskab på italiensk Det Danske Teater 2006). Komik, misantropi og social indignation er karakteristisk for hans værk. Se også Mad og drikke på scenen.

Dramatiske værker: Napoli milionaria! 1945 (Gyldne tider! Aarhus Teater 1993); La grande magia 1948 (Den store magi Aarhus Teater 1988); Sabato, domenica, lunedi 1959 (Lørdag, søndag, mandag Det Kongelige Teater 1977).

Bibliografi: De Filippo, E & Holm, B Gyldne tider! 1994.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig