Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene, DSL, blev etableret 1976 på basis af en ændring af teaterloven 1975, der med tilskud fra staten, Kbh.s Amt og Kbh.s og Frederiksberg kommuner sikrede det økonomiske grundlag for et antal mere eller mindre kriseramte københavnske teatre. De gik dermed fra at være selvstændige, ofte private virksomheder, til at få institutionskarakter og indgå i en paraplyorganisation med en politisk sammensat styrelse, der både bestemte de enkelte teatres budgetter og ansatte teatercheferne. De enkelte teatre skulle overholde deres udgiftsbudget, men fik i en solidarisk ordning dækket underskud opstået som følge af svigtende billetsalg. Underskudsdækningen var et teaterpolitisk redskab til at sikre, at teatrene prioriterede kunstnerisk uden at være afhængige af publikumssucceser; men den var samtidig umulig at styre for de bevilgende myndigheder, hvorfor kulturminister Mimi Jakobsen da også prøvede at få den afskaffet 1984, dog uden held.

Teatre i Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene 1976-91
Det Ny Teater 1976-91
Folketeatret 1976-91
Det Ny Scala (senere Nørrebro Teater) 1976-91
Gladsaxe Teater 1976-91
Alléscenen (senere Betty Nansen Teatret) 1976-91
Bristol Music center 1976-81
Fiolteatret 1976-88
Strøghusteatret 1976-80
ABC Teatret 1978-91
Aveny Teatret 1978-91
Amagerscenen 1978-91
Riddersalen 1977-91
Rialto Teatret (erstattede Strøghusteatret) 1980-91

DSL-ordningen, der endvidere kritiseredes for at være udynamisk og rumme muligheder for konflikt mellem den overordnede styrelse og de enkelte teatres bestyrelser, blev i 1991 afløst af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST).

Teaterpriser: Jeppe-prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig