Den Anden Opera, musikteater i Kbh., oprettet 1995 af komponisten Mogens Winkel Holm med støtte fra Statens Musikråd som scene for ny musik og eksperimenterende musikdramatik. DAO producerede årligt 2-3 forestillinger, men fungerede samtidig som åben scene. Åbningsforestillingen var T.S. Høegs Soap Opera produceret af Holland House 1995, som s.å. blev efterfulgt af Lars Klit og Sanne Bjergs Den sidste Virtuos. DAOs første chef var Jesper Lützhøft 1994-2000, herefter fulgte Laura Bergmann i 2001, Jonas Forssell 2002-05 og fra 2005 Sanne Bjerg, som 2006 omdøbte teatret Plex. Det har siden skiftet navn til Københavns Musikteater.

Bibliografi: Den Anden Opera 10 år 2005.

Hjemmeside for Københavns Musikteater

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig