Dansk Artist Forbund

Dansk Artist Forbund, faglig organisation stiftet 1918 efter inspiration fra Internationale Artisten Loge, den første internationale artistorganisation, der var oprettet 1901. DAF repræsenterer artister, sangere, solister, entertainere, bands, grupper m.fl. inden for bl.a. musik, show, varieté og cirkus. 1958 fik DAF som det første kunstnerforbund egen arbejdsløshedskasse, Danske Artisters Arbejdsløshedskasse, hvor også mange skuespillere var medlemmer indtil Dansk Skuespillerforbund 1974 blev tilsluttet en arbejdsløshedskasse. DAF administrerer og fordeler kollektive rettighedsmidler, indgår overenskomster med arbejdsgivere og udgiver det kvartårlige forbundsblad Artisten. I 2004 havde forbundet ca. 1.500 medlemmer. Se også Fagforbund.

Organisationens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig