Comédie larmoyante, fr. ‘tårefuld komedie’, da. ‘det følsomme drama’, følelsesfulde, moraliserende skuespil, som opstod i England som en reaktion mod restaurationstidens grovkornede lystspil, og hvis eneste lighedspunkt med komedien er den lykkelige slutning. Den irske dramatiker Richard SteelesThe Conscious Lovers 1722 blev den engelske eksponent, mens den franske dramatiker P.C. Nivelle de la Chaussée fulgte efter med værker som Le Prejuge a la mode 1735 og Mélanide 1741.