Claus Riis Østergaard

Claus Riis Østergaard, f. 1969, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1999 og tilknyttet ensemblet siden. Vidtspændende skuespiller, der lige overbevisende mestrer den psykologisk troværdige og fandenivoldske gadedreng i Tina Kruse Andersens Midt om natten 2004 og den forfjamskede karakterkomik i farcer som i Ken Ludwigs Skaf mig en tenor 2004. Har i en årrække dyrket teatersport og sammen med skuespilleren Peder Dahlgaard turneret siden 2001 med tomandsshowet H.C. Andersens liv og værk på 87 minutter af Jannik Fuglsang og René Vase. Se også H.C. Andersen.

Roller i: Blod, håb og kærlighed 2000; Indenfor Murene 2001; Merlin 2002; 10x10 2003.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig