Claes Bang

Claes Bang, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1996. Rost debutant som Pelléas i Maurice Maeterlincks Pelléas og Mélisande Kaleidoskop 1997, samt i Mikkel Harders Kondylomer Kaleidoskop 1998. Tilknyttet Aalborg Teater 2002-04, hvor han fik et markant gennembrud i monologen Ondskaben efter Jan Guillous roman 2002. Af ydre umiddelbart oplagt til playboyagtige charmeroller, men tegn på en lovende karakterskuespiller har vist sig i bl.a. Molières De lærde damer Aalborg Teater 2004.

Roller i: Dansemus Aarhus Teater 2001; Boblerne i bækken Aalborg Teater 2003; Hamlet Kronborg 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig