Christian Steffensen

Christian Steffensen, f. 1953, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1978, sanger, instruktør og teaterleder, med debut 1977 som Romeo i Shakespeares Romeo og Julie. Medstifter og kunstnerisk leder af Grønnegårds Teatret 1982-90, hvor han bl.a. spillede titelrollen i Holbergs Jean de France 1983. Grundlagde 1995 det ambulante teater, Den danske Skueplads, som i et lyrisk, dramatisk og musikalsk formsprog fokuserer på at opføre dansk dramatik, fx H.C. Andersens vaudeviller En komedie i det grønne og En nat i Roskilde 1995/2005, Kaj Munks De herrer dommere og Før Cannae 1998/2006, samt dramatiserede tekster af fx Søren Kierkegaard, …af en endnu levendes papirer … 1995/2005, H.C. Andersen, At rejse er at leve 2002/05, Benny Andersen, Mine sange er flyvende breve 2004/07 og Piet Hein, Husk at leve 2006.

Kunstnerens egen hjemmeside

Den Danske Skueplads' hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig