Chhau, oriya chhauri ‘våben’ mandligt dansedrama fra de Nordøstindiske stater Bihar, Orissa og Vest-Bengalen, udviklet i middelalderen af krigerkasten. Dansene består af abstrakte rituelle bevægelser med rytmisk indhold. Der findes forskellige danse med heroisk, tragisk og lyrisk indhold. Et af de grundlæggende udtryk er parikhanda khela (skjold og sværd), en krigsdans, der med våben efterligner krigerens årvågenhed og præcision. Seraikella chhau fra Bihar er en maskedanseform, opført ved forårsfesten Chaitraparva, der i bevægelserne efterligner fugle, dyr, træer, guder, o.l. Mayurbhanj chhau fra Orissa danses uden masker og er langt mere vital i bevægelserne, mens Purulia chhau fra Vest-Bengalen er en nærmest akrobatisk maskedans. I slutningen af 1900-tallet er også kvinder begyndt at mestre C. Formen er en kreativ kunstart, hvor nye danse og temaer tilføjes, og har også haft betydning for international moderne dans.

Bibliografi: Bhavnani, E The Dance in India 1970.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig