Charlotte Sieling

Charlotte Sieling, f. 1960, dansk skuespiller og instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1985 og Den Danske Filmskole/Manuslinjen 1995. I varieret repertoire, med både temperamentsfuldt drama og rørende mildhed, har S bevæget sig på scenen med stor gennemslagskraft, fx i titelrollen i Paul Hammerich og Bent Fabricius-Bjerres Esther Det Kongelige Teater 1988-89, som Ofelia i Shakespeares Hamlet Betty Nansen Teatret 1992 og Esmeralda i Peter Langdals bearbejdelse af Victor Hugos Klokkeren fra Notre Dame Betty Nansen Teatret 1994. Som instruktør har S bl.a. arbejdet med Stig Thorsboes tv-serie Krøniken DRtv 2004-07.

Roller i: Macbeth Gladsaxe Teater 1985; Den sultende klasses forbandelse Gladsaxe Teater 1986; Figaros bryllup Grønnegårds Teatret 1994.

Teaterpriser: De gule kort.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig