Cecilia Zwick Nash

Cecilia Zwick Nash, f. 1968, dansk skuespiller, uddannet fra Aarhus Teater 1993. Debuterede med Dag Norgårds monolog Oda satans kvinde samme år. N har forløst en lang række klassiske, karismatiske kvinderoller: Med den unge piges sødme som Viola i Shakespeares Helligtrekongers Aften Det Kongelige Teater 1995, den mytiske kvindes urkraft som Cassandra i Peter Laugesens sammenskrivning af en række græske tragedier Grækerne Betty Nansen Teatret 1998 og den voksne kvindes vågnende sensualitet som Annabella i John Fords Det’ en skam hun er en mær Det Kongelige Teater 1998. Datter af maleren Jørgen Nash.

Dramatiske værker: Det kvindelige selskab Det Kongelige Teater 1997; En skærsommernatsdrøm Gladsaxe Teater 1998; Hamlet Det Danske Teater 1999; Antigone Det Kongelige Teater 2003; En skærsommernatsdrøm Folketeatret 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig