Bulgarien

Bulgarien, Teaterudviklingen i B tog fart i slutningen af det 19. årh. under den nationale bevægelse for uafhængighed ledet af Dobry Voinikov. Han stiftede 1864-76 flere amatørgrupper i mange byer, hvis repertoire bestod af bulgarske dramatikere. Efter 1878, da B fik sin selvstændighed, dyrkedes i særlig grad haiduk-dramaer baseret på folkelige overleveringer om de nationale helte. Det første statslige teaterensemble etableret 1881-83 i Plovdiv med støtte fra bl.a. Bs mest prominente dramatiker Ivan Vazov, flyttede 1888 til Sofia og blev 1904 omdannet til nationalscene, der lod sig påvirke af Europas moderne strømninger. I mellemkrigstiden var det især den tyske ekspressionisme, der gav genlyd i mange instruktørers arbejde, bl.a. hos den kunstnerisk orienterede Geo Milev og den politisk bevidste Boyan Danovsky, samt i de nystiftede teatre Opiten Teatar (Det Eksperimentelle Teater) og Teatar Studia (Teatret Studio). Til periodens mest populære dramatikere hørte mestre i satiriske komedier, Stephen Lazarov Kostov, Yordan Jovkov og Stoyan Mikhailovski.

Efter 2. Verdenskrig blev B en socialistisk stat underkastet sovjetisk kontrol, hvilket betød et kvælertag for teatret, som delvis lettede i slutningen af 1950'erne. Efterfølgende blev der åbnet for en radikalisering af de sceniske udtryk i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. De nye tendenser kunne først og fremmest spores hos dramatikere som Yordan Radichkov og Stanislav Stratiev.

Bibliografi: Guiorova, S Le Théâtre dramatique Bulgare 1979; Natev, A The Bulgarian Music, Theatre, Art 1979; Shoulov, I The Bulgarian Theatre 1964; Bulgarian Centre of the ITI The Bulgarian Dramatic Art 1979; Bulgarian Encyclopaedia 1936.