Boxiganga

Boxiganga, dansk teatergruppe, grundlagt 1987 i Århus af Kjell Yngve Petersen og Karin Søndergaard, og 1995 flyttet til Kbh. B skaber scenisk kunst og performative installationer med en udforskning af de nye teknologiske muligheder, hvor publikum indtager en aktiv rolle i oplevelsessituationen. Har arbejdet med både opera og stedsspecifikke forestillinger, som udspiller sig i offentlige rum. Gruppen har udviklet fænomenet Croquis Event, hvor et tegnende publikum integreres i en interaktion med det sceniske forløb. Se også Performance.

Teatergruppens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig