Bibi Andersson, egl. Birgitta Andersson, f. 1935, svensk skuespiller. A afbrød sin uddannelse ved Dramaten 1956 for at slutte sig til Ingmar Bergman på Malmø Stadsteater. Her spillede hun som den unge naturlige kvinde Éliante i Molières Misantropen 1957 og i Bergmans film Det Sjunde inseglet (Det syvende segl) og Smultronstället (Ved vejs ende) 1957. Siden har hun på Dramaten udviklet et spil kendetegnet af stor psykologisk tyngde fx som Nora i Ibsens Ett dockhem 1972, i Eugene O’Neills Lång dags färd mot natt 1988 og Shakespeares En vintersaga 1994. Karrieren rummer også et internationalt forløb og opgaver som instruktør.

Bibliografi: Andersson, B Ett ögonblick 1996.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig