Bertolt Brecht

Bertolt Brecht. Helene Weigel og Bertolt Brecht foran Riddersalen i København på vej ind til de afsluttende prøver på Rundhoveder og Spidshoveder 1936

.

Bertolt Brecht, 1898-1956, tysk dramatiker, instruktør, forfatter og dramaturg, gjorde tidligt oprør mod sit borgerlige miljø i Augsburg og forlod sine naturvidenskabelige studier til fordel for en tilværelse som fri forfatter og boheme i München og Berlin. Provokation præger hans tidlige dramaer. Trommeln in der Nacht 1918, opf. 1922 (Trommer i Natten Forsøgsscenen 1933) er en ironisk kommentar til tidens heroiske krigsdramatik, Baal 1918, opf. 1923 (Mammutteatret 1983 på Husets Teater) et fascineret opgør med den geniale ener, Im Dickicht der Städte 1921-23, opf. 1923 (I byernes jungle Jumboteatret på Kaleidoskop 1995) en demonstration af en absurd magtkamp mellem to personer i et kulørt Chicago, Mann ist Mann 1924-25, opf. 1926, en illustration af menneskets manipulerbarhed.

Brecht startede sit dramatiske forfatterskab som et stormløb mod først og fremmest det ekspressionistiske drama, som han var både tiltrukket og frastødt af. Allerede i sine første stykker gør han brug af illusionsforstyrrende Verfremdungs-effekter i form af indlagte sange, rekvisitter, plakater o.l., der skal skabe ironisk distance og hindre publikums kritikløse identifikation med handlingen og personerne på scenen. Han gør op med kunstnermyten og kalder sig konsekvent ‘stykkeskriver’. Kunst er håndværk og han selv midtpunkt i et arbejdskollektiv, væsentligst bestående af kvinder, der utrætteligt researcher og skriver for ham. Blandt hans mest trofaste medarbejdersker gennem årene kan nævnes Elisabeth Hauptmann, Margarete Steffin og danske Ruth Berlau.

Sit afgørende gennembrud fik Brecht i 1928 på Theater am Schiffbauerdamm med Die Dreigroschenoper (Laser og Pjalter Det Ny Teater 1930, Skillingsoperaen Aarhus Teater 1963), bygget over John Gays syngespil The Beggar’s Opera fra 1728. Stykket, hvor den borgerlige ideologi ses i pjalteproletariatets hulspejl, blev en overvældende succes, der ikke mindst skyldtes Kurt Weills iørefaldende kitschede musik.

I slutningen af 1920'erne studerede Brecht Karl Marx’ skrifter. Han tog stilling i klassekampen og kom i kontakt med den kommunistiske arbejderteaterbevægelse og skrev en række lærestykker, først og fremmest tænkt som politiske skolingsøvelser for bevægelsens unge. I 1927 blev han medlem af Erwin Piscators dramaturgiat og begyndte udarbejdelsen af sine teorier om et episk teater, der i modsætning til Piscators appellerede mere til intellektet end til følelserne – et teater, der byggede på demonstration, ikke på indføling, og som krævede en ny skuespillertype, der formåede at lade sin holdning til figurerne skinne klart igennem. I 1933 flygtede Brecht og hans kone, skuespillerinden Helene Weigel, først til Danmark (Svendborg 1933-39), hvor Die Rundköpfe und die Spitzköpfe (Rundhoveder og Spidshoveder) uropførtes på Riddersalen 1936. Siden gik turen over Sverige 1939-40, Finland og Sovjetunionen 1940-41 til USA 1941-47. Eksilet blev en vanskelig tid for Brecht, der så kunstnerisk skaben som en kollektiv proces. De fleste af sine store episke dramaer skrev han uden kontakt til det praktiske teater, Mutter Courage 1939 (opf. i Schweiz 1941, Det Kongelige Teater 1953), Das Leben des Galilei 1938-39, 1945-47, 1954-56 (1. udg. opf. i Zurich 1943, Galileis Liv Folketeatret 1979), Der gute Mensch von Sezuan 1939-42 (opf. i Zurich 1943, Det gode menneske fra Sezuan Det Kongelige Teater 1961), Herr Puntila und sein Knecht Matti 1948 (opf. i Zurich 1948, Hr. Puntila Aalborg Teater 1964) o.a. Først da Brecht efter krigen vendte tilbage til Tyskland, fik han i Østberlin sit eget teater, Berliner Ensemble, hvor han kunne afprøve sine idéer i praksis. Årene i DDR inspirerede ham ikke til væsentlig ny dramatik. Ved sin død i 1956 efterlod han sig et uafsluttet drama Turandot, et parabelstykke om den intellektuelles svigt.

Se også Deus ex machina; Ekspressionisme; Episk teater; Lærestykker; Sergej Tretjakov; Arbejdernes Teater; Arbejderteater; Asiatisk teaters indflydelse.

Bibliografi: Engberg, H Brecht på Fyn 1-2, 1966; Martner, F Stykkeskriveren Brecht 1968; Willett, J The Theatre of Bertolt Brecht 1959 & Brecht in Context 1984.

Værker
Skuespil Kronologi 1. opf. i Danmark Opførelsessted
Baal 1918, opf. 1923 1983 Mammutteatret
Trommeln in der Nacht/ Trommer i natten 1918, opf.1922 1933 Forsøgsscenen
Die Kleinbürgerhochzeit 1919, opf. 1926
Der Bettler und der tote Hund 1919
Er treibt den Teufel aus 1919
Lux in Tenebris 1919
Im Dickicht der Städte/ I byernes jungle 1921/23, opf. 1923 1995 JumboT/Kaleidoskop
Leben Eduards des Zweitens von England 1923/24, opf. 1924
Mann ist Mann 1924/25, opf. 1926
Das Elephantenkalb (Mahagonny)/ Mahagonny 1924, opf. 1927 1933 Operaselskabet af 1932
Die Dreigroschenoper/ Laser og pjalter 1928, opf. 1928 1930 Det Ny Teater
Skillingsoperaen 1963 Aarhus Teater
Happy End 1928/29, opf. 1929
Der Lindberghflug (Ozeanflug)/ Lindberghflug 1928/29, opf. 1929 1933 Koncertsammenslutningens koncert
Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny 1927/29, opf. 1930
Das Badener Lehrstück vom Einverständnis 1928/29, opf. 1929
Der Jasager/ Drengen, der svarede ja 1929/30, opf. 1930 1933 Operaselskabet af 1932
Der Neinsager 1930, opf. 1930
Der Brotladen 1929/30, fragment, opf. 1967 (i bearb. form)
Die heilige Johanna der Schlachthöfe/ Joan Dark fra Kødbyen 1929, opf. 1932 (radio Berlin) 1964 Odense Teater
Die Massnahme 1930, opf. 1930
Die Ausnahme und die Regel/ Undtagelsen og reglen 1930, opf. 1938 (Givath Chajim, Palestina) 1976 Fiolteatret
Die Mutter/ Moderen 1930/32, opf. 1932 1935 RT (måske kun enkelte scener)
Die Rundköpfe und die Spitzköpfe/ Rundhoveder og Spidshoveder 1932/34, opf. 1936 (Riddersalen i Kbh.)
Die Sieben Todessünden der Kleinbürger/ De syv dødssynder 1933, opf. 1933 (Paris) 1936 Det Kongelige Teater
Die Horatier und die Kuratier 1934, opf. 1958
Furcht und Elend des dritten Reiches/ Det Tredje Riges frygt og elendighed 1935/38, enkelte scener opf. 1938 (Paris) 1974 Folketeatret
Die Gewehre der Frau Carrar/ Fru Carrars geværer 1937, opf. 1937 (Paris) RT og AT 1937
Dansen 1939
Was kostet das Eisen? 1939, opf. 1939 (Stockholm)
Mutter Courage und ihre Kinder/ Mutter Courage 1939, opf. 1941 (Zürich) 1953 Det Kongelige Teater
Das Verhör des Lukullus/ Forhøret over Lukullus 1939, opf. 1940 (radio Schweiz) 1964 Radioteatret
Leben des Galilei/ Galileis liv 1938/39 (eng. version 45/47), opf. 1943 (Zürich) og 1947 (Los Angeles) 1960 Odense Teater
Der gute Mensch von Sezuan/ Det gode menneske fra Sezuan 1938/40, opf. 1943 (Zürich) 1961 Det Kongelige Teater
Herr Puntila und sein Knecht Matti/ Hr Puntila 1940/41, opf. 1948 (Zürich) 1964 Aalborg Teater
Der aufenthaltsame Aufstieg des Arturo Ui/ Arturo Ui 1941, opf. 1958 1964 Det Ny Teater
Die Gesichte der Simone Machard 1941/42, opf. 1957
Schweyk im Zweiten Weltkrieg/ Svejk i anden verdenskrig 1941/44, opf. 1957 (Warszawa) 1965 Aalborg Teater
Der kaukasische Kreidekreis/ Den kaukasiske kridtcirkel 1944/45, opf. 1947 (Minnesota) 1963 Aalborg Teater
Die Antigone (des Sophokles) 1947, opf. 1948 (Chur, Schweiz)
Die Tage der Kommune/ Pariserkommunen 1948/49, opf. 1956 1974 Fiolteatret
Herrnburger Bericht 1951, opf. 1951
Turandot oder Der Kongress der Weisswäscher 1953/54, ufuldendt, opf. 1969 (i bearb. form, Zürich)
Hvis førsteopførelserne ikke har fundet sted i Tyskland, skrives opførelsessted i parentes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig