Bengt Bratt, f. 1937, svensk dramatiker. Debut på Göteborgs Stadsteater med skuespillet Sorgen och ingenting i 1963 (Sorgen og ingenting Aarhus Teater 1967). Det blev begyndelsen til et legendarisk samarbejde med kollegaen Kent Andersson og instruktøren Lennart Hjulström og dermed også til gruppeteatrets opståen. I dette samarbejde skrev de Hemmet 1967 (Hjemmet Gladsaxe Teater 1968) og Tillståndet 1971 (Her bor de gale Folketeatret/Aarhus Teater 1972), og de blev alle epokegørende forestillinger på Göteborgs Stadsteater. B har desuden skrevet revy og radiospil samt socialt engageret tv-dramatik, fx Nattkafé og Villa med Staket, begge 1965, i en ordknap og virkelighedsnær dialog.

Bibliografi: Vikström, E Sverigespel: Kent Anderssons og Bengt Bratts dramatik 1967-71 mot bakgrund av samhälls- og teaterdebatten 1989.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig