Baard Owe, f. 1936, dansk-norsk. skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole Oslo og Aalborg Teater 1956. O er en elegant spiller med en vis mystik og et kynisk træk som fx i Strindbergs Kreditorer Folketeatret 1998 og med en tragisk farvet humor som i Nikoline Werdelins Boblerne i bækken Aveny Teatret 2002. O har spillet et meget stort antal roller, små og store, altid med en præcis karakteriseringsevne. Han blev landskendt som en del af lægeholdet i Lars von Triers tv-serier Riget I og Riget II hhv. 1994 og 1997. Har i de seneste år arbejdet intenst med skuespilteknik og kropsbevidsthed i Performerakademiet ToDo. Gift med skuespilleren Marie Louise Coninck, far til tre skuespillere, tvillingerne Anja og Rebekka Owe og til David Owe.

Eksternt link:

www.baardowe.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig