Baal, hollandsk gruppeteater i Amsterdam 1973-88, ledet af Leonard Frank. B var musikalsk og grænsesøgende fx i den groteske operette La Plagiata 1975 af Willem Breuker med tekst af Leonard Frank og den nykomponerede opera Orpheus 1977 af Louis Andriessen. Efter 1978 blev vægten lagt på taledramatik og forholdet mellem individ og samfund, bl.a. med tekster af Botho Strauss og Thomas Bernhard. Et højdepunkt blev den hollandske dramatiker Judith Herzbergs Leedvermaak 1981 (2. version 1982) med 14 personer i 83 fragmenter med en blanding af realisme og korsange. Gruppen opløstes 1988.

Bibliografi: Erenstein, R Baal. Vijftien jaar toneelhistorie 1973-1988 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig