Athalia Schwartz, 1821-1871, dansk forfatter, dramatiker, teaterkritiker og pædagog. S tilhørte kredsen af emancipationskvinder, som fik skuespil antaget på Det Kongelige Teater i 2. halvdel af 1800-tallet, som Ruth 1853, Alexei 1856 og Charlotte Corday 1864. Hvor hendes dramatik var noget klichéagtig og personerne stereotype, var hendes teaterkritikker i bl.a. Berlingske Tidende præget af en hvas pen. Hendes vigtigste indsats var som foregangskvinde for de dårligst stillede kvinder og unge pigers uddannelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.