Atahualpa del Cioppo, 1904-93, uruguyansk instruktør. C startede sin karriere i 1930'erne som leder af og instruktør for børneteatret La Isla de los Niños. 1949 var han medstifter af Teatro El Galpón, hvor han var ansvarlig for kompagniets repertoire, skuespiluddannelse og politiske engagement. Det blev og er fortsat toneangivende i moderne latinamerikansk teater. C introducerede Brecht med revolutionerende opsætninger af bl.a. Die Dreigroschenoper 1957 og Der Kaukasische Kreidekreis 1959. 1976 fratog militærdiktaturet teatret alle dets rettigheder og konfiskerede dets ejendele, hvorefter C og kompagniet flygtede til Mexico, hvor han startede et tæt samarbejde med Eugenio Barba. Under kompagniets eksil opførtes over 2.500 forestillinger i Latinamerika og Europa. 1984 vendte C og teatret hjem til Uruguay, hvor han raffinerede Brechts stil bl.a. ved brug af store dukker.

Hjemmeside for Teatro El Galpón

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig