Artibus, 1969-2005, et kollektivt ledet børne- og ungdomsteater i Kbh. Startede i Ribe 1969. Teatrets navn stammede fra inskriptionen på Ribe Katedralskole ‘Litteris et Artibus’ (lat. ‘for videnskab og kunst’). I de første år turnerede A i ombyggede og undertiden faldefærdige busser med dukketeaterforestillinger. A modtog støtte fra Teaterrådet i årene 1972-2005. Fra 1980 var A hjemmehørende i Kbh., hvorfra dets turnévirksomhed udgik. As repertoire var hovedsagelig baseret på manuskripter af Kim Nørrevig, som også instruerede. Forestillingerne behandlede ofte seriøse og følsomme emner, men altid ud fra barnets synsvinkel.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig