Anne Marit Jacobsen

Anne Marit Jacobsen, f. 1946, norsk skuespiller. Debut i Stein Mehrens Narren og hans hertug på Nationaltheatret 1969, hvor J siden har været ansat. Hun markerede sig stærkt som Hedvig i Fjernsynsteatrets (NRK) udgave af Ibsens Vildanden 1970. J behersker et bredt spektrum af roller, fra lady Bracknell i Oscar Wildes Hvem er Ernest 2002 til kunstfuglen i Kjetil Bang-Hansens dramatisering af H.C. Andersens Nattergalen 2005 – ikke mindst er titelrollen i Lilli Valentine 1989 i hendes egen bearbejdelse af Willy Russells Shirley Valentine 1986 én af hendes mest værdsatte præstationer. I revyer, farcer og musicals har hun vist et omfattende komisk og musikalsk talent.

Bibliografi: Jacobsen, A M & Foss, L Med fot på Europa 2003.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig