Andrea Vagn Jensen

Andrea Vagn Jensen, f. 1965, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1990 og ansat til 1993, hvorefter hun gik til Dr. Dantes Aveny 1993-94. Behersker de selvbevidste kvindefigurer som i Bjørnstjerne Bjørnsons Maria Stuart i Skotland Aarhus Teater 1991, den komiske kvindekliché i Dr. Dantes elektroniske komedie Dr. Dantes Aveny 1993 og det komplekst sjælelige i monologen Les Quatre Diables Hofteatret 2003.

Roller i: Hamlet Aarhus Teater 1992; Åbne hænder Dr. Dantes Aveny 1993; American Psycho Dr. Dantes Aveny 1994; Stor Ståhej for Ingenting Det Danske Teater 1996; Misantropen Odense Teater 1995; Guddommeliggørelsen af laveste fællesnævner Mammutteatret 2001.

Teaterpriser: Lauritzen-Prisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig