Anders W. Berthelsen

Anders W. Berthelsen, Anders Wodschou Berthelsen, f. 1969, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1994. B forlener sine roller med en drenget charme, naturlig naivitet og følsomhed, som gav bl.a. hans Biff i Arthur Millers En sælgers død Det Kongelige Teater 2000 stor styrke og var bærende for Erling Jepsens drama om Manden som bad om lov til at være her på jorden Rialto Teatret 2000. I Lars Norén-forestillingen Kommer och försvinner Betty Nansen Teatret 2005, viste B andre, farlige og underspillede sider af sit begavede skuespillertalent. Er blevet gjort til folkeeje og folkehelt med rollen som den varme, kloge Palle i Stig Thorsboes tv-serie Krøniken DRtv 2004-07.

Roller i: Pterodaktyler Får302 1995; Ildansigt Edison 2000; Enigma-variationer Teatret ved Sorte Hest 2002; The Citizen Odense Internationale Musikteater 2003; Kopier Husets Teater 2004; Kat på et varmt bliktag Det Kongelige Teater 2009.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets cabaret).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig