Anders Nyborg, f. 1963, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1987, instruktør og teaterleder. Efter at have spillet på Odense Teater stiftede N i 1994 Odense Internationale Musikteater, hvor han siden som kunstnerisk leder og instruktør af størstedelen af teatrets produktioner har skabt dets profil som nybrydende musikteater. Med sin musikalitet er N også efterspurgt som sanger og instruktør af andre musikopførelser, som fx DR Underholdningsorkestrets dramakoncert Duft af sensommer Landbohøjskolen 2006.

Iscenesættelse: Lulu – sometimes in dreams 1996; Friheden Tur/Retur 1999; The Song of The Sirens 2000; Her står du 2001; The Citizen 2003; Heaven 2004; The Ancient Mariner 2006 – alle OIM.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig