American Place Theatre, kooperativt teater i New York, grundlagt 1963 af bl.a. Wynn Handman. APT har bl.a. opført debutdramatik af Maria Irene Fornés, Sam Shepard og Sylvia Plath. APT spillede en afgørende rolle som platform for det afro-amerikanske teaters etablering i 1960'erne, ligesom The Women’s Project til fremme for kvindelige dramatikere 1978-87 fik starthjælp her, indtil det fik egne rammer at virke i. Samtidig har APT været rugekasse for skuespillere som Joel Grey, Dustin Hoffman, Morgan Freeman, Faye Dunaway, Michael Douglas, Richard Gere og Sigourney Weaver. Teatrets fokus ligger på nyskrevet amerikansk dramatik og dramatiseringer af hjørnestene i amerikansk litteratur, formuleret i dets hovedtese Literature to Life®.

Bibliografi: Maufort, M Staging difference, Cultural Pluralism in American Theatre and Drama 1996; Schotter, R The American Place Theatre 1973.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig