Allan Klie

Allan Klie, f. 1965, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1991. Tilknyttet Odense Teater til 1998 og siden ansat på Aalborg Teater 1998-2001, hvor han bl.a. spillede William Burroughs, Robert Wilson og Tom Waits’ The Black Rider 1999 og Jonathan Larsons Rent 1999 samt en meget rost titelrolle i Shakespeares Hamlet 2001. Han rummer noget råt og drenget på samme tid og har en god sangstemme, som spænder over både rock og ballader. Har således medvirket i mange musicals som fx Leonard Bernstein m.fl.s. Candide Odense Teater 1994 og Frank Baums Troldmanden fra Oz Folketeatret 2002.

Roller i: 1001 nat NU Betty Nansen Teatret 2003; Demokrati Betty Nansen Teatret 2004; Himlen over os Edison 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig