Alexandr N. Ostrovskij, 1823-86, russisk dramatiker, hvis mere end 50 skuespil dominerede det russiske repertoire i årene 1850-85. O betragtes som sædeskildrer, der understøttede realismen i 1800-tallets teater. På nær bønder blev alle samfundslag fremstillet, ikke mindst handelsstandens nepotisme og ydmygelse af svage individer. I det 20. årh. blev O ‘genopdaget’ som brugbar klassiker i Sovjetstaten, især Skoven i Meyerholds opsætning 1924, Uvejret i Aleksandr Tairovs opsætning s.å. (DRradio 1970 samt som forlæg for Leoš Janáčeks opera Katja Kabanova DRtv 1971) og Brændende hjerte i Stanislavskijs opsætning 1926. I 1991 iscenesatte Søren Iversen en vellykket og sjov opsætning af En slyngels dagbog Det Kongelige Teater. Os dramatik indgår som grundmateriale i skuespilleruddannelsen i Rusland.

Bibliografi: Ostrovskij, A N Plays 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig