Aischylos, 524-456 f.Kr., græsk dramatiker og digter. Den ældste af de antikke tragediedigtere, hvis tragedier er bevaret. A fornyede både tragedien og teatret som oprindelig bestod af en vekselsang mellem én skuespiller og koret, således som det er tilfældet i As ældst bevarede tragedie Perserne fra 472 f.Kr. A indførte den anden skuespiller og dermed både dialogen og den dramatiske konflikt. Helten blev stillet i et uløseligt eksistentielt dilemma med religiøse, etiske, juridiske og politiske implikationer. Korsangene er lange og billedrige, men integrerede i det dramatiske forløb. Til dette nye drama gav han teatret en ny form, idet teaterrummet blev delt mellem korets plads på orchestra og dramaets konfliktfyldte rum på en hævet platform foran en ny, stor skenebygning med tre døre.

A komponerede ca. 90 dramaer, men kun 7 er bevaret: Perserne 472 f.Kr., Syv mod Theben 467 f.Kr., De Bønfaldende ca. 463 f.Kr. og tetralogien Orestien bestående af Agamemnon, De Offerbringende, Eumeniderne og satyrspilletProteus, (fragment) fra 458 f.Kr. samt Den lænkede Prometheus (usikkert).

Orestien gennemspiller i en sammenhængende historisk proces konflikten mellem en slægtsbaseret og en politisk bestemt retsopfattelse, som først lader sig løse gennem demokratiske institutioner i trilogiens sidste tragedie. Hos A, som tilhørte den sejrrige perserkrigsgeneration, er der tillid til historien og det politiske demokrati. Det er måske baggrunden for, at han til forskel fra de senere tragediedigtere komponerede sammenhængende trilogier.

Bibliografi: Bloom, H Aeschylus’ the Oresteia 1988; Seeck, G A Das griechische Drama 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig