Adam Price, f. 1967, dansk dramatiker og instruktør. Debuterede 1986 som tekstforfatter til Lindenborg-revyen og har siden skrevet til en lang række andre revyer. Musicalen Tordenskjold, som han s.m. sin bror James P skrev til Gladsaxe Teater 1993, blev den første af flere bygget over populære klassikerforlæg som Livsens ondskab Amager Scenen 1998 over Gustav Wieds roman, Trold kan tæmmes 1999 over Shakespeares skuespil, De 3 musketerer over Dumas pères roman, begge Gladsaxe Teater 2001 samt Robin Hood Folketeatret 2003 og Naboerne Nørrebro Teater 2004, som P også iscenesatte, over Leif Panduro og Bent Christensens film. P har skrevet en del tv-dramatik som satireprogrammerne Den gode, den onde og den virk’li sjove DRtv 1990 samt serier som Taxa DR 1997 (s.m. Stig Thorsboe) og Anna Pihl TV2 2006. Chef for TV2-drama 2001-05. Søn af John og Birgitte P.

Musicals: Showtime Gladsaxe Teater 2000

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig