Ādolfs Šapiro, el. Shapiro, f. 1939, lettisk instruktør og dramatiker, karismatisk leder af det lettiske ungdomsteater, Jaunatnes teātris, stiftet 1941 i Riga. 1964 overtog Š teatret og indledte dets storhedstid, hvor det ikke blot som tidligere opførte eventyr for børn og problemstykker for unge, men også verdensdramatik for både børn, unge og voksne, bl.a. Tjekhovs Ivanov 1975 og Ibsens Peer Gynt 1979. Teatret eksperimenterede med såvel spillets organisering, hvor alle, selv børn, var involveret i arbejdet bag kulisserne som med den sceniske fortolkning af rummet i forhold til dramaets indre problemstillinger. Š bevægede sig fra poetisk-metaforiske sceneudtryk til de mere symbolske, hvor det alment menneskelige blev udstillet i en let genkendelig kulturel-politisk ramme som fx hans fortolkning af Brechts Furcht und Elend des Dritten Reiches 1986, skabt i samarbejde med hans trofaste makker, scenografen Andris Freibergs. Med Letlands frigørelse fra Sovjet 1992 blev teatret lukket af myndighederne og Š fortsatte sit arbejde på Tjekhovs Kunstnerteater i Moskva.