Élisa Félix Rachel, 1820-58, fransk skuespiller. Debuterede på Théâtre du Gymnase i 1837, og året efter på La Comédie Française som Camille i Pierre Corneilles Horace. Hun optrådte primært i Corneilles og Racines tragedier med højdepunktet Phèdre 1843. Hun blev regnet for sin tids største tragedienne. Hendes jødiske afstamning fandt man interessant, ligesom hendes melodiøse stemme, plastik og vekslen mellem tilbageholdt glødende lidenskab og virtuose vredesudbrud bevirkede, at hun nåede uanede højder. Hvor hun således i tragedien var uovertruffen, lå komedien ikke for hendes evner.

Bibliografi: Janin, J Rachel et la tragédie: ouvrage ornéde dix photographies représant Mlle Rachel dans ses principaux rolles 1859.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig