Åsa Lieberath, f. 1961, svensk-dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1988. Debuterede 1990 med George Taboris Mein Kampf Husets Teater og indledte s.å. et samarbejde med Ulla Gottlieb om bl.a. Lars Noréns Stilheden Aveny Teatret 1990 og Skyld i kærlighed Rialto Teatret 1993. Sammen med Christoffer Berdal har L skabt scenografier til bl.a. Botho Strauss’ Kalldewey Farce Får302 1998 og Shakespeares Richard III Odense Teater 2002 og har desuden arbejdet på flere svenske og finske teatre samt bl.a. Cirkusrevyen 2000 og Bornholmerrevyen 2002.

Scenografi: Dødsdansen Privat Teatret 1991; Molly Sweeney Det Kongelige Teater 1996; Den yderste nat Vendsyssel Teater 2003; Kometerne Privat Teatret 2005

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig